Det er en del af den spritnye OpenID 2.0 specifikation, og basalt set, så giver den dig mulighed for at gemme en masse data sammen hos OpenID provideren.

Dvs. at jeg vil kunne gemme informationer hos brugere – fx vennedata – som så vil kunne blive hentet på et andet site (selvfølgelig kun hvis brugeren tillader det).

Læs denne artikel, så bliver du klogere på det. Det er et ret stort skridt for portabilitet af personlige data mellem sites.

Using the Attribute Exchange fetch request, it is possible to outsource management of pretty much all the user’s profile information to the OP. That said, the user will still need to update their profile data occasionally. Telling them to go to their OP to change things and then log in again is not particularly user friendly though.

Using the store request, the RP can let the user update their profile on site and then transfer the changes back to the OP.

OP = OpenID Provider, RP = Relying Party (hjemmesiden)

Herunder en lille “tegnefilm” der forsøger at forklare hvad OpenID lige går ud på – i modsætning til de andre, så varer den kun et par minutter.

Det kan godt være lidt forvirrende at forstå hvorfor OpenID kan være interessant – og hvad er det lige at det kan?

“It’s definitely time to declare OpenID a winner and the hope for making a single-sign on world a reality” – Mike Arrington, TechCrunch.

Simon Willison har en rigtig fin 35 minutters screencast (Quicktime) hvor han gennemgår fordelene, ulemperne og en smule teknik.

Han gennemgår det helt hands-on og viser hvordan tingene virker i praksis.

Dette er også én af de få steder hvor jeg har set “Attribute Exchange” forklaret. Ideen i dette er, at man kan have sine stamdata (navn, fødselsdag, køn osv.) ét sted (ved sin OpenID provider) og så kan nye sites spørge efter og holde disse data synkroniseret med dine centrale oplysninger.

Opdateret: Her en video med en næsten identisk præsentation.