
Jeg har jo sørme helt glemt at fortælle, at jeg har fået et nyt job.
I praksis har jeg arbejdet som konsulent for Signal Digital i et års tid, men her fra d. 1. december så har jeg takket ja til en fast stilling som “technical director”.
Idet vi er i en opstartsfase, så betyder dén stillingsbetegnelse temlig meget “teknisk blæksprutte”, men det synes jeg på den anden side også er lidt sjovt, så vi klør på med krum hals, og har allerede gang i nogle spændende projekter.
Jeg tiltrækkes åbenbart af job med en god del kaos og massere af energi og tro på fremtiden
Planen er i hvert fald fra min side, at prøve at sammensætte et hold af dygtige og fede medarbejdere, så tænker du på nye udfordringer eller vil gerne være en del af en spændende opstart, så fang mig på på ovenstående mail (se visitkortet), så tager vi den dérfra.
Og ja, vi spiller bordtennis. Hver dag